Jeg drømmer om oversizejakker, ultra stramme bukser og bare ben i støvler. jeg drømmer om røde læber og rødvin. jeg drømmer om lange nætter, Thomas Buttenshøn og smøger. Og alt ovenstående i min meget nære fremtid.
Med en tidsfrist på 5-10 år fra nu drømmer jeg om taglejligheder i Paris. en mere stilbevist mig, med mål og ambitioner. Men alligevel ufattelig karmarsistisk og med "lev i nuet" fornemmelsen i behold. Ved min side i den gamle lejlighed er min dejlige mand. Med tatoveringer op og ned af armene, mørke krøller og et tilpas frækt blik. Han er kunstner og jeg arbejder med mode. Vi lever lykkeligt i vores lille rodede lejlighed, hvor vi kigger ud over Paris og drikker voldsomt meget champagne og vin og ryger smøger, mens vi snakker om dybe emner som livets mening. Vores seng er aldrig redt og den står som midtpunkt i lejligheden, der forresten er et stort rum. Vi spiser ost i massevis og har det pissegodt.
OK, måske drømmer jeg lidt for meget... Men skidt! Det kunne da være et meget rart liv?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar