Føleren

Som tillæg (røvdårligt ordvalg, men jeg kan ikke finde på bedre) til skemaet i mit sidste indlæg, vil jeg gerne beskrive mig selv. Tankerne er sat i gang og når jeg først begynder at tænke er der frit løb. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med at natten haler ind på mig, men jeg fik en enorm trang til en smøg og god musik på kældertrappen. Her sidder jeg så.

Jeg er en føler. Alt jeg foretager mig er med intensitet og en bagtanke. Alt hvad jeg gør, er en følelse. Og så er jeg ikke bange for, at fortælle hvordan jeg har det. Jeg kommer altid med sætningerne som ”Jeg har det så godt” ”Hvor er det fedt, det her”, og på samme måde skinner det ud af mig, når jeg har en dårlig dag. Det er måske dette, som gør mig så meget til mig selv. Jeg kender mig selv og jeg kender mine følelser, og hold kæft hvor er jeg egentlig glad for det. Jeg kender mine drømme og jeg ved, når det er ægte det jeg gør. På samme måde tror jeg faktisk ikke, at jeg nogensinde gør noget, der er uægte – altså uægte overfor min karakter. Jeg ved ikke, om det er noget folk kan lide ved mig, eller hvad det er, for det resultere også i en ærlighed, som nogen gange er ret kynisk.

Det er dette kendskab til mit jeg, der gør mig så sikker i de ting jeg gør. Når jeg siger, at jeg gør alt med en intensitet resultere det også i, at jeg ikke gør noget som jeg ikke vil. Det gør mig sikker i min sag, når jeg siger, at jeg vil ud og rejse til næste år. En ting jeg ikke har delt på bloggen før. Jeg er nemlig ved at planlægge et orlov fra gymnasiet efter 1g, hvor jeg tager ud og rejse. Jeg skal ud og opleve og få livserfaring. En ide, der opstod med erkendelsen af, at der er så meget mere end andedammen herhjemme. En erkendelse jeg fik på mit efterskoleår på Ranum Efterskole. Et efterskoleår, der satte drømme i gang og realiserede dem – i hvert fald for mig. Jeg har en tro på at drømme kan realiseres og et livssyn, som siger, at det skal de. Velkommen til livet Randi – og velkommen til jer andre også – lev det nu bare.