mandag den 20. maj 2013

KØBENHAVN



Mere frihed, mere ansvar, mere frisk luft, flere busser, længere hjem, mere arbejde, flere drømme, mere sol, flere øl, nye bekendtskaber, færre penge, mere glæde. Jeg er kuldret. Fuldstændig blændet af Københavns stemning. Jeg føler, at jeg hører til her. Jeg har fundet en balance og jeg har ikke mistet mig selv et eneste sekund i det hele. Alt er nyt, men alligevel så trygt. Alt er hjemligt. Alt fra de hjemløse, der sælger Hus Forbi på Nørreport station til mine nye kollegaer. Det føles så rigtigt. Her sker noget! Gud her sker en masse og jeg vil sluge det hele. Jeg vil til flere koncerter i Tivoli, drikke mere kaffe på Christiania, få flere tatoveringer og spille mere bordfodbold på The Moose. Jeg vil høre endnu mere musik og jeg vil cykle endnu længere. Opleve og leve. 

Aldrig har noget føltes så rigtigt. Aldrig har jeg været mere hel. Måske fordi jeg følger min drøm? Jeg arbejder hårdt for at få det hele til at gå op, nemt er det ikke, men rigtigt er det. Det er sådan her det skal være. Jeg arbejder på min opsparing, så jeg kan komme ud i verden, imens jeg prøver på, at få min økonomi til at række herovre. Jeg er fattig, men aldrig har jeg følt mig rigere. Og det bedste af det hele? Det er så meget mig. 

mandag den 15. april 2013

perfect happiness


Jeg vil våge at påstå at det smukkeste ved tilværelsen er, når følelserne rammer rigtigt. Når en hvilken som helst følelse pludselig fylder hele ens krop. Fra fingerspidserne, der nærmest vibrere, øjne som svømmer i intetheden og følelsen, videre gennem resten af kroppen der summer af forventning over selv samme følelse. Stærkest er dette, når man sidder med positivitet. For mit vedkommende ihvertfald. Dog kan en intethed eller vrede på samme måde fylde alt. Det sjove og utrolige er, at det er en enkelt følelse, som fylder en op. Det er perfekt og det er møg smukt. Her kan den rigtige musik forstærke vibrationerne og timerne kan vandre helt uden at tiden går. Jeg føler mig aldrig mere levende.

For mig er dette essensen. Essensen af liv. Af selv samme grund ser jeg ikke grund til fortrydelse. Hvorfor fortryde noget, der for længst er gjort og aldrig kan ændres? For kommer der ikke altid et eller andet godt ud af enhver ond handling? Jo, det synes jeg og måske ved jeg intet om det, men ikke desto mindre vil jeg blive ved med at synes det. Sådan er jeg nu engang blevet. Skønhed kan findes i alting.Skønheden lever så dybt i mennesket og naturen. Jeg er fascineret. 

For at slutte med en lille opdatering af, hvad der sker for mig, vil jeg nævne at jeg er flyttet. Til København. Langt fra Aalborg. Langt fra mine kære og ud i det ukendte. Og aldrig har jeg følt mig mere hjemme. Ihvertfald ikke mere hjemme i min krop og i mit jeg. Mere af det hele. Bogstavelig talt. Mere om alt senere. 
Jeg er ihvertfald tilbage på bloggen. Først nu er jeg klar igen. jeg kan ikke forklare hvorfor. 

Jeg håber i nyder det hele derude. Hold nu kæft hvor har i dag været for skøn.